Drug / PETH test
Blodprøve for CDT og PETh har sammenhæng med en persons alkoholindtag.
Urinen undersøges for rester af stoffer og medicin som anses for uforenelig med virke indenfor luftfart.
Begge prøver skal tages hos os.
Urinprøven bliver foretaget under påsyn af en sundhedsperson.
Det kan være svært at skulle tisse når man nu er vant til at det er noget man gør i fred bag en låst dør. For at gøre det lettere kan du sørge for ikke at tisse i timerne før undersøgelsen. Du må gerne drikke men skal helst ikke drikke for meget da det kan påvirke resultatet så prøven skal tages om.
Rent praktisk foregår vandladning og påsyn i to separate rum forbundet af en luge. Man kan selv vælge om det skal være en mandlig eller kvindelig sundhedsmedarbejder der skal være kontrollant.
NB: Husk først at forhøre dig hos din arbejdsgiver, hvis du er i tvivl om hvorvidt de ønsker at vi skal foretage testen.
Vi anvender både screening og konfirmatoriske analysemetoder. Sidstnævnte er lidt dyrere men mere sikre. Det svarer lidt til quicktest versus PCR for corona.